Lørdag den 14. november meget tidligt, ja faktisk midt om natten, nærmere bestemt kl. 03.00 ringede vores vækkeur – efter kort tid stod vi op og gjorde os klar – turen skulle gå mod Holland – helt bestemt til Kerkrade hvor Marcel Huls bor, ejeren af Dynamic Force Bullmastiff.

Vi havde nemlig en aftale om at komme til Holland, for at hente vores nye bullmastiff.

Turen derned gik godt – men der var temmelig langt, syntes vi, men det gik helt perfekt. Enkelte stop havde vi på vejen, men ellers var bilen fyldt med drikkevarer og frugt, brød og lidt godter og ved 17-tiden kørte vi ind i Kerkrade by og skulle nu bare finde frem til Marcels hus. Det gik rimelig nemt og det varede ikke længe, inden vi kunne banke på Marcels dør og flere måneders venten og uvirkelighed, blev pludselig til virkelighed. Vi kom indenfor og hilste først på Marcels mange voksne hunde og dernæst kunne vi kaste os over hvalpene – der var 5 i dette kuld og 1 tilbage fra et andet kuld. Vi nussede og nulrede længe. Så blev vi enige om, at Marcel lige skulle vise os ned på det motel, han havde booket os ind på, inden vi skulle spise lidt mad, så vi løsrev os fra hundene og kørte et par kilometer ned i byen og chekkede ind. Retur til Marcel og nusse med hunde igen.

Efter en herlig middag og et møde med hvalpenes far ”Dynamic Force Famous Fellow” og Rob og Natascha, blev tiden til, at der skulle vælges – Vi havde allerede set os en lille dreng ud og nu skulle der vælges et navn til ham – vi fik en liste med flere forskellige navne, men også her, blev vi hurtige enige om, at det skulle være Quincy.

Efter en lang dag, var tiden ved at være til, at vi trængte til at se dyner – så vi takkede af og aftale at dukke op tidligt søndag morgen, for at hente vores lille nye ”dreng”.

Søndag morgen var vi hos Marcel igen ved 7-tiden – vi fik et herligt morgenmåltid og begyndte at pakke os sammen og tage afsked med Marcel og alle hans hunde og turen gik igen mod Danmark – det var med en vis spænding i maven – hvordan ville den lange tur går med Quincy i en papkasse på bagsædet – men vi må tage hatten af – det gik bare ubeskriveligt godt – der var lige lidt piv de første 10 min og ellers sov han bare, når vi kørte – når vi holdte pauser tissede han, som han skulle, selvom det var noget underligt noget at have et halsbånd på og blive holdt i en snor, men det gik bare så godt og efter en meget lang tur endte vi i Hillerød, hvor vi skulle hente Cappa hos mine forældre.