Kære lille Tarlamus.

For mig var du noget helt specielt, dels boede du hos os da du var hvalp og din ”far” blev syg og din ”mor” havde travlt med arbejde, de store hunde og sygehusbesøg.

Dernæst fik du lov til at bo hos mig en tid da jeg mistede ”morfar” og i den tid blev der knyttet nogle særlig bånd imellem os, du var en stor trøst, og jeg var ikke helt alene i den første meget svære tid, jeg havde dig, at trøste mig ved lille Tarlamus.

Du vil altid have en særlig plads i mit hjerte.

Sov sødt lille mus, jeg savner dig. 

Hilsen din menneske mormor