Retur til Fresco's forside

Librrani's Framework Fresco

6. september 2010

 

Fresco siger hej

 

Puha – man skal virkelig passe på hvad man siger – den med ikke flere hanner hos os, holder altså slet ikke mere. Men nogle gange kan det virkelig være svært at sige nej J

Den 6. september kom det første danske kuld efter Touch (Cherry´s far) til verden.  Det blev til 4 hanner og 6 tæver, og der var både brindle, røde og en enkelt fawn – så farveskalaen var fint repræsenteret. Vi var i løbet af de første 5 uger, forbi Mette og Imran (kennel Librrani) som er opdrætterne af dette kuld, et par gange, men kun for at kigge, og de er jo virkelig søde sådan nogle små ”bæster”……

Så vi ved egentlig ikke, hvornår det blev klart for os, at en af hannerne skulle flytte over til os – men i løbet af de 8 uger, hvor hvalpene vokser op hos deres mor – fandt vi ud af, at hvis vi skulle have en han igen – så var en efter Cherry´s far nok ikke et dårligt bud. Det er jo ikke nogen hemmelighed – at Cherry virkelig af en type, både af udseende, størrelse men vigtigst af alt, sundhed og temperament, som tiltaler os rigtig meget, og Fresco´s  mor, Trouble, har vi jo også fulgt fra hvalp af – og hun er også en hund med sundhed og temperament, som vi kan lide – så pludselig var der lavet en aftale om, at Fresco skulle flytte over til Fyn.

Da tingene hos os ikke altid planlægges i god tid – så var der ikke lang tids forberedelse – men nu har vi efterhånden også snart haft en del hvalpe her – så vi ved hvad vi går ind til…..

Hvem af de 4 drenge der skulle herover – var der slet ikke taget beslutning om – Mette og Imran skulle selv have en – en skulle til Holland og en skulle blive i Danmark udover Fresco – kun navnet havde vi fundet. Hvalpene havde fået nr. og Erik og jeg havde hver vores favorit og man må sige, i den konkurrence vandt Erik – men min favorit blev hos Mette og Imran – så ham kan jeg også følge på tæt hold – det bliver rigtig spændende at følge hele kuldet.

Hvalpene var egentlig klar til afhentning den 1. november – men weekenden efter var der dobbeltudstilling i Herning og her skulle vi jo deltage – så vi hentede vores lille nye brindle dreng mandag den 8. november. Da vi kom hjem sent om aftenen – stod den på store hilsedag med vores voksne hunde – som altid er Cappa den første, der hilser på og når hun så har accepteret den nye – så følger resten bare trop.

Den første tid med Fresco har virkelig givet liv i huset – han er måske en ”double-trouble” for han åbner allerede skuffer og tager selv de ting han har lyst at lege med – alt skal undersøges og intet bliver sprunget over – så det bliver rigtig spændende at følge ham i tiden frem.

 

En KÆMPE STOR tak til Mette og Imran for at jeres måde at være på og for at i har ladet netop os blive Fresco´s nye familie !!!!